Selvbruner, spray eller creme?
Skrevet af Victoria på juni 28, 2007
Det er måske et temperamentsspørgsmål, om man er mest til spray eller creme, men jeg må helt ærligt indrømme, at det er klart at foretrække med spray.
Hvorfor? Jo, for det første er det nemmere at få et jævnere lag. For det andet er det meget nemmere at fordele, og man undgår derfor pletter eller meget mørke steder. I modsætning til cremer, som skal smøres meget omhyggeligt ud, fordi at man lægger en klat på fx. benet, og skal så smøre den ud. Det betyder, at der nemt vil være steder, hvor man smører et tykkere lag på end andre, medmindre man er super omhyggelig med at smøre ud.
Der står godt nok tit på selvbrunersprays, at man bare skal sprøjte, og så ikke behøver at smøre ud, men det vil jeg ikke anbefale. Sprøjt selvbruneren på, så der er kommet et fint tyndt lag på, og så smør den let ud, så det hele bliver jævnt; så bliver resultatet rigtig godt!