Smerte oh smerte….

Så har jeg gennemlevet helvede på jord… Den mest smertefulde oplevelse i mands minde, eller i hvertfald så langt som jeg kan huske tilbage!

Epilatoren kom frem, og så skal jeg love for, at angstens sved brød frem. Da jeg var færdig havde jeg charmerende svedpletter under brysterne og i mavefolderne. Skønt. Havde helt glemt hvor ondt det egentlig gjorde, og fik en brav lektie i, at epilering skal ske med jævne mellemrum og ikke vente til hele urskoven er groet frem.

Men nu kan jeg så nyde synet af mine dejlige nyepilerede ben, og mine bløde armhuler, som på femtedagen stadig er bløde som en babynumse.

Så sving epilatoren og gå i kamp!!!

Gror hårene med lysets hastighed???

Sådan føles det nogle gange. Gad vide hvor mange timer man egentlig bruger på at barbere sig i løbet af et liv? Hvis man bare bruger 5 minutter hver anden dag, så bliver det samlet til mange dage i løbet af liv… Måske er livet alt for kort til det? Og uanset hvad man gør, så er det stort set umuligt at blive dem kvit. Men nu har jeg måske luret tricket… Har fundet min gamle epilator frem, som kun vækker grumme minder om angstens sved og knopper i flere dage bagefter. Men frem skulle den og have en ny chance til….

Og det var måske årets bedste beslutning, for alt den tid jeg nu kan bruge på alt muligt andet fornuftigt. (Som at tage neglelak på, lave fodbad, plukke øjenbryn…) Første gang var et helvede, det kommer jeg ikke udenom, men når benene først er bedøvet af smerte, så er det jo ikke så slemt

Men det bedste er nu, at jeg har fundet alternative steder at anvende den! Den er suveræn til epilering under armene. Ja, smertefuldt som ind i h…… første gang, men til gengæld ingen hårstubbe i over en uge!!!! Helt fantastiskt! Og ikke nok med det, allerede anden gang, kan man knap nok mærke det. Bikinilinien er også blevet problemfri zone; ingen knopper eller blå mærker som efter en voksning, og det holder mindst lige så længe.

Pludselig er shaving ikke en af dagligdagens gøremål, men kan ordnes en gang om ugen. HURRA!